FORSIDE

   |   

OM LERCHE DESIGN

   |   

INDRETNING - Erhverv

   |   

INDRETNING - Privat

   |   

INDRETNING - Have

   |   

DESIGNTILBEHØR

   |   

AKTUELT

INDRETNING - Privat

PLANTERNES KARRIERE I BOLIGEN
Den 10. juni var Mie Lerche inviteret til at give LERCHE designs bud på planternes fremtidige karriere i boligen. Arrangementet var arrangeret af Eckmann alive for Flora Dania, og Karriere bar i København dannede rammerne om eventen, som blev afholdt for nationale interiør stylister og skribenter.
Blandt foredragsholderne var i øvrigt Niels Erik Folmann (kendt fra DR1 - Kender du typen), Anette Eckmann (Eckmann alive), Karina Holmen (indehaver af Rue Verte) og blomsterkunstner Anette Østergård.
Hver foredragsholder havde fået til opgave at give deres bud på planternes fremtidige karriere i boligen.
Følg med i de nationale boligmagasiner de kommende måneder og se om stylisterne/skribenterne er blevet inspirerede til at give dig nogle af tippene videre...

Foto: Bjarni


I FULD GANG MED FORBEREDELSERNE
Alle foredragsholdere havde fået til opgave at style hver deres blomstervogne med design, der tilkendegiver den enkeltes stil. Her er Mie i fuld gang med den ene af ialt 3 vogne.

KARINA HOLMENS
Karina fra Rue Verte i København skildrede dejlige dejlige barndomsminder med sin mormor som omdrejningspunkt for Karinas eget forhold til planter.

Foto: Bjarni

BLOMTERKUNSTNER ANETTE ØSTERGÅRD
Anette Østergård, som en stor del af tiden opholder sig i Rom, gav sit bud på fantastiske show pieces til den ekstravagante bolig.

Foto: Bjarni

ANETTE ECKMANN
Anette Eckmann tog i hendes præsentation udgangspunkt i mennesket som moderne nomader. "Plant mange planter sammen i store rå beholdere" bebudede Anette, der gav sit bud på en ny og moderne fortolkning af måden hvorpå vi arrangerer de velkendte potteplanter i vores bolig.


Foto: Bjarni

MIE'S FORTOLKNINGER AF PLANTESTYLING
Mie er glad for grafiske planter, der er nemme at holde.

Her ser du et par eksempler på Mie´s stylinger på dagen.





LERCHE design | Indretningsarkitekttegnestue i Odense og Charlottenlund | Tlf.: +45 66 128 129 | info@lerchedesign.dk | CVR. 26763541